Succes med træningssetup på nyt sygehus

12. november var der storstilet brandøvelse i de nye bygninger på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Optisafe var med hele vejen som leverandør af realisme og special effects i særklasse. 

 

I Optisafe handler det altid om den bedste og mest realistiske måde at træne brand og redning. Derfor er deres produktløsninger inden for træning og undervisning på mange måder unikke og tydelige i det udtryk, de giver under en øvelse. Sammen med hollandske FireWare, en virksomhed baseret på special effects og teatertekniske fagkundskaber, skabte Optisafe en realistisk og dog 100 % ufarlig brandøvelse på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. 

Med figuranter og personale blev der lagt sminke, så alle de simulerende patienter kunne leve sig helt ind i deres roller. Det gav et perfekt afsæt for personalet til at spille med på øvelsen. Så var det op til Optisafe at få omgivelserne til at spille sammen med ofrene i den iscenesatte brand. Her er, hvordan de gjorde det splinternye sengeafsnit til en brandfælde.   

Iscenesættelse af 4 forskellige brande

Optisafe og FireWare havde til opgave at opsætte 4 arnesteder, som skulle antænde med forskellige intervaller. Udfordringen var her, at der ville være figuranter og deltagende myndigheder tilstede, som gerne skulle overraskes af de pludselige brande. Anden faktor, når vi træner ”on location” er at efterlade stedet i samme stand, som før øvelsen. Det gør vi blandt andet ved at anvende forskellige røgvæsker, der ikke er skadelige og ikke ”fedter” øvelsesstedet til. 

Første og andet arnested var i hver deres lille depotrum, hvor der blev installeret en røgmaskine og en stor silkflame med lys/silkeflamme. Derudover var der en lydboks, der simulerede lyden af brand. Opstillingerne blev alle fjernstyret. Derudover havde vi installeret kameraer langs gangene på nøglepositioner, så vi kunne følge øvelsens forløb og samtidig optage en film til debriefing og til eventuel videreuddannelse. 

3. arnested var i et sengerum med en patient/figurant. Denne antændte 10 minutter efter anden brand for at skabe en yderligere presset situation. 

Det hele kulminerede med en større brand på 2. sal i en skraldespand, hvor der blev anvendt Phoenix Silkflame, 4 Fireware Lysspots, 2 Cumulus røgmaskiner og lydboks. Røgen bredte sig op til 3. sal, hvor de flyttede patienter var allokeret. De 3 brandofre, som øvelsesledelsen havde placeret ved 4. brand, sørgede for at både brand- og politifolk skulle handle. 

Vi havde efter dagen en opfattelse af, at de deltagende myndigheder havde fået testet deres kundskaber og udfordringerne ved det nye sengeafsnit på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Nu kan de med mere ro i sindet åbne op for patienterne. 

Har du brug for hjælp til iscenesættelse af en brand eller generel vejledning inden for brandsimulation? Så tøv ikke med at kontakte os på [email protected] eller tlf. 46 14 10 20.

 

Læs Jydske Vestkystens artikel om brandøvelsen ved at klikke her.

 

Se flere billeder fra brandøvelsen her

 

0 (2)